Events

En aften i Oslo med Jacqueline & Sofie Landvik og venner

Vi fejrede vores norske bånd og særlige venskab med søstrene, it-girls og kreative Jacqueline & Sofie Landvik. Aftenen torsdag den 4. september i Oslo bød på zine-lancering, middag, musik og et inspirerende crowd fra den norske kunst- og modescene – flere iført vores nye efterårskollektion.

Mit første møde med Mads Nørgaard var for 12 år siden, da han inviterede Emma Aars og mig til at lukke sit modeshow – hånd i hånd, iført matchende læderbukser og hans signaturstribede t-shirt.

I 2024 blev vi genforenet i projektet THE DANCE, hvor jeg fotograferede fem talenter i dynamisk bevægelse. Projektet refererede til en backstage-film med titlen The Dance – et helt særligt outtake, hvor den afdøde DJ, forfatter og ven af Nørgaard-huset, Maria Gerhardt aka Djuna Barnes, stod bag pulten, mens stylist Sebastian Machado – og resten af dansegulvet – forsvandt ind i musikken. Det blev en musikalsk og visuel hyldest til spontanitet, bevægelse og nattens energi – en fejring af euforien ved nat og dans. Én til historiebøgerne!

Som skandinaver i det samme kreative felt har vores veje krydset mange gange gennem årene. Sofie og jeg har fulgt Mads’ succes og konsistens med beundring, og vi er dybt beærede over, at Mads har inviteret os ind i sit univers for at styrke brandets norske bånd.

– Jacqueline Landvik

 

Eventet fandt sted på Himmel i Oslo og samlede gæster fra den norske mode- og kulturscene til middag og lanceringen af et zine med udvalgte styles fra Mads Nørgaard Copenhagen vinterkollektion 2025 – stylet, art directed og fotograferet af Jacqueline & Sofie Landvik.

[GALLERY]

1 af 1