Ophav Film

Ophav Film

Bag produktionsselskabet Ophav Film, står ejer og kreativ leder, 28 årige Rasmus Petersen. Ophav Film har produceret musikvideoer for bl.a. Barselona og Gents.

Ophav Film står bag vores nye forårskampagnefilm ´Når Tøj Synger´, som kan ses her

Vi mødte Rasmus på Zoologisk Museum i København, til en snak om Ophav Film, inspiration og hvordan det hele startede. Rasmus var iført vores Tobias T-shirt.

 

 

Ophav Film startede for en del år tilbage og var i første omgang tænkt som en slags kreativ kanal for mig og alle mine venner, så vi havde én samlet platform, hvorfra vi med fælles front kunne præsentere alle vores projekter. Det lykkedes vi desværre ikke helt med, da det blev lidt for ufokuseret og ustruktureret, så Ophav Film blev derfor ret hurtigt bare et sted for mine projekter. Mange af mine venner er heldigvis stadig med på de fleste projekter i en eller anden kreativ position, hvor de stadig får lov til at være en væsentlig del af den kreative proces. Men det er på mange måder en arbejdstilgang hvor det handler om at holde balancen mellem den personlige idé og det fælles kreative, så man ikke går på kompromis med sin vision, men samtidig tager højde for det, som flere mennesker kan opnå sammen.

Det sidste års tid har vi arbejdet mest i de kortere formater hvor vi har ønsket at eksperimentere lidt med form og indhold, da jeg i virkeligheden synes det er ret svært at formidle begge dele tilstrækkeligt på 1-5 minutter, som vi som regel får tildelt i en musikvideo eller modekampagne. Mange af vores nyere projekter er derfor et forsøg på at vise en slags følelsesmæssige historie eller påvirkning gennem en masse billeder, som jeg så alligevel bilder mig ind, har en eller anden form for rød tråd. På den måde fortæller jeg ikke direkte hvad man skal føle, men man kan derimod danne sig sin egen mening og tolkning. Det kræver som regel en collage-agtig tilgang til projekterne, som samtidig kræver en masse tid og mennesker. Så selvom der nogle gange hverken er tid eller penge, så ønsker vi ikke rigtig at gå på kompromis med den her visuelle stil.

Mine ideér kommer alle mulige steder fra og er som regel bundet til et eller andet jeg lige har set eller hørt. Så det kan være alt muligt. Men mange af mine ideer er som regel billedlige eller æstetisk bundet, så jeg bruger rigtig meget tid på at proppe alle de her billeder ned i en eller anden form for koncept eller overordnet idé, som samtidig passer til de formater vi arbejder med. Nogle gange er det også omvendt, sådan at jeg allerede har tænkt på et koncept, som så mangler billeder og historie. Samtidig er mange af de mennesker, som er tilknyttet mine projekter, udover at være mine tætte venner også bund kreative - min kostumier er fx modefotograf, mens min producer også arbejder som dj. Så selvom de laver rigtig meget andet ved siden af, så er de også med til at udvikle og strømline de nogle gange lidt underlige ideér jeg får.

Følg Ophav Film på Instagram HER