Oplever I et særligt fællesskab i handicapmiljøet?
Bjørk: Da jeg blev en del af parasporten fandt jeg ud af, at det lige så meget er en bevægelse og et fællesskab for et større formål. Det er ikke kun sport. Det er også så meget andet. Jeg ved ikke, om jeg ville være en eliteatlet, hvis der ikke var det andet.
Caspar: Da jeg skrev NYE BALANCER tænkte jeg, nu skal vi have den næste generation af mennesker med handicap, der godt gider at være i medierne og være seje.
Jeg har prøvet at skrive nogle bøger for at sige; hvor er I? Kan vi ik’ være et hold? Og kan vi ik’ gøre det lidt federe og snakke om handicap på nogle andre måder og have et fællesskab?
Samtidig vil jeg også bare gerne være en fed digter. Det er ikke, fordi jeg vil være den fede handicapdigter. Jeg vil bare være den største digter.
Hvordan er jeres forhold til mode?
Caspar: For mig har mode også være noget jeg følte mig udelukket fra. Det har altid været umulig at finde jeans. Jeg er meget selvbevidst, fordi jeg halter og har tænkt, om bukserne sætter fokus på det. Og hvordan kan jeg gå med shorts, og hvis jeg går med shorts, er det så for at føle mig PRIDE-agtig? Jeg har skulle forholde mig på en anden måde til mode.
Bjørk: Da jeg var lidt yngre, kunne jeg bevidst lade være med at gå i t-shirts, hvor man meget kunne se min tut, fordi jeg ikke var klar til altid at vise den frem til hele verdenen.
Hvilken rolle spiller mode for jeres selvtillid?
Caspar: Første gang jeg tog noget tøj på og følte selvtillid var da jeg begyndte at få en tøjstil og lave huller i mine egne bukser - uden at jeg var en punker der var mærkelig - men hvor jeg kunne mærke, at her har jeg noget, de andre ikke har.
Bjørk: Jeg tænker ikke så meget på, hvordan jeg klæder mig på, fordi jeg er kommet til et sted, hvor jeg virkelig hviler i mit handicap og alt muligt andet. Jeg er blevet opdraget med meget viljestyrke og selvtillid og har altid fået at vide, at jeg er smuk nok, som jeg er.
Da jeg var lille, plejede min mor at gå og kysse min “tut”, fordi hun gerne ville fortælle mig, at det er dét, der gør dig til dig. Det er en smuk ting, en unik ting, og den skal vises frem, og ikke gemmes.
