Hvad betyder det for dig at finde på en titel til en af dine bøger?
Titler er meget vigtige for mig, for en god titel omfavner projektet og afstikker retningen, og jeg bliver bekymret, hvis ikke titlen kommer af sig selv, for det kan være tegn på, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal hen.
Hvordan finder du på dine titler?
Min debut fra 2009 hedder ’Han danser på sin søns grav’, og titlen blev serveret for mig, mens jeg skrev. Jeg var på café i Borgergade med min ven Troels, som er billedkunstner. I hjørnet sad en flok 68’ere og var godt oppe at køre på dårlig rødvin, og jeg genkendte en kvinde og vidste, at hendes datter netop var død på tragisk vis som fyrreårig. På et tidspunkt rejste kvinden sig af tågerne og gik ud på gulvet og dansede bizart sanseløst, og jeg bøjede mig ind til Troels og hviskede: ”Hun danser på sin datters grav.” Det er en god titel, synes jeg, men folk får konsekvent kludret rundt i den og kalder den: Han danser på sin fars grav, hvilket ville være mere almindeligt, om man så kan sige. Titlen blev senere til en novelle om en far, som foragtede sin egen søn.
Hvad er den bedste titel, du har fundet på?
Min anden bog hedder ’Fryser jeg’, og det er min bedste titel, alene af den grund, at den sætning er irrationel i sin grundvold, for man må da vide, om man fryser. Den kommer også fra virkeligheden, det er faktisk et spørgsmål, som jeg engang har fået fra en pige, som jeg gik ud med. Vi var til en premierefest, og hun var utilpas i situationen og understregede dette ved at spørge mig, om hun frøs.
Hvilken af dine titler har du haft sværest ved at finde på?
Jeg var i store problemer med min tredje roman, for jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle kalde den, og det bekymrede mig afsindigt. Den handler om, hvad der kan ske med et menneske, som får succes, her en mesterkok. Jeg var i Rom for at skrive den færdig, og en aften sagde en af personerne i bogen til mesterkokken, at han havde forandret sig, var blevet meget mere selvsikker og var holdt op med at rødme, og da vidste jeg, at titlen skulle være ’Kokken der holdt op med at rødme’.
Hvad bliver din næste titel?
I øjeblikket arbejder jeg på en ny roman, og som det var tilfældet med både ’Han danser på sin søns grav’ og ’Fryser jeg’, er hovedpersonen Mikkel Vallin, et menneske, som kunne ligne mit alter ego, men heldigvis ikke er det på alle punkter. Jeg havde titlen, før jeg begyndte, for jeg ved nogenlunde, hvor jeg skal hen. Den hedder ’Vi er trætte af Mikkel’. Jeg arbejder på at gå mere ind i følelserne, end jeg plejer at gøre. Indtil nu har jeg foretrukket at lade alle følelser ligge under sætningerne, i stedet for at formulere dem, men jeg kunne godt tænke mig at gå mere ekspressivt til værks denne gang.
Hvilke titler har du kasseret gennem årene?
Jeg har skrottet flere bøger med titler gennem årene, blandt andre min ’debutroman’ om Mikkel Vallin som rockjournalist i halvfemserne, som jeg droppede, selv om – eller fordi – jeg havde arbejdet på den i ti år. Den hed ’Røræg’. Måske skriver jeg den færdig en dag. Jeg har også skrinlagt thrilleren ’Jagtlogen’, som jeg skrev både som film og roman.”
Har du titler fra andre forfattere, som du er misundelig på?
Jeg talte med Jan Sonnergaard om titler og navne, og han smækkede en roman i, hvis der var et dårligt navn på side 283. Sonnergaard fandt på en af mine all time yndlingstitler: ’Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen’, som måske endda ville have været endnu bedre, hvis det var Pedersen og ikke Petersen.
