Hvornår fik du din første vinylplade?
Det gjorde jeg til min 16-års fødselsdag tilbage i 2007. Det var Pink Floyds ’The Dark Side of the Moon, som jeg fik i gave af min ven. Jeg havde i denne periode i mit liv samlet på CD’er i lang tid, men min ven kunne godt se – muligvis før jeg selv kunne – at hvis først jeg tog hul på vinylverdenen, så ville der ikke være nogen vej tilbage. De efterfølgende år købte jeg ikke rigtig selv vinyler, men jeg følte, at jeg tog tilløb til at starte min samling. For hvis det skulle være, så skulle det være seriøst. Den dag i dag er jeg lykkelig for, at jeg ikke brugte alle mine penge på de plader, jeg ville have købt som teenager, da jeg med al sandsynlighed ikke ville have hørt dem i dag. Da jeg var i starten af tyverne og tog på min første plademesse, købte jeg til gengæld 30 plader på et par timer. Det er alle plader, jeg stadig hører den dag i dag og er glad for. For eksempel ’Nancy & Lee’-pladen fra 1968 (Nancy Sinatra and Lee Hazlewood, red.) og Donald Byrd-pladen ’Fancy Free’ fra året efter er stadig i A-rotation hjemme hos mig.
Hvornår blev du bevidst om, at vinyl var et værktøj, du kunne udøve et håndværk med?
I mit barndomshjem på Lolland var der både masser af instrumenter og en stor pladesamling. Men filosofien var, at instrumenter spillede man på, og plader hørte man.
"Min far var hi-fi-entusiast og audiofil og har givet mig minimum 10 røfler for at sætte en plade forkert på eller stå og køre den frem og tilbage."
Så det var egentlig min halvbror, der var vinyl-DJ, som var den person, der introducerede mig for, at man gerne kunne stå og hive og flå i pladerne uden at få skældud. Det syntes jeg var ret sejt. Så da jeg begyndte at opbygge min egen samling og fik DJ-jobs, var det derfor et helt naturligt og meget forsinket teenageoprør at bruge mine vinyler som DJ-tools, som gerne måtte få nogle skrammer.
Hvor stor er din samling?
Jeg har en ret dynamisk samling, forstået på den måde at jeg forsøger efter bedste evne også at sælge ud fra tid til anden. Jeg har omkring 1.500 plader, og det er egentlig en ganske god størrelse i forhold til, at jeg gerne vil have et overblik over samlingen, og nå at høre dem alle sammen en gang imellem. Jeg gider ikke have ’fyld’ og synes, det er irriterende at have plader stående, som jeg ved, at jeg aldrig vil få hørt. Derfor bliver jeg sjældent imponeret over folks gigantiske samlinger, hvis ikke de er nogenlunde velassorterede, og hvis ikke der kun er fede plader, som man har lyst til at sample eller høre på et eller andet tidspunkt.
Har du en juvel i samlingen?
Jeg har efterhånden mange juveler i samlingen, som jeg ikke ville kunne leve uden. Men hvis jeg skal nævne én, så er det et meget, meget flot førstetryk af João Donato-pladen ’Quem É Quem’ fra 1973, som jeg sammen med mine billedealbums og min kæreste ville forsøge at redde som det første, hvis min lejlighed brændte. Pladen er et svendestykke indenfor musikproduktion og har simpelthen løftet barren for, hvor godt en brasiliansk plade kan lyde. Det er et virkelig godt stereomix, hvor detaljegraden er uhørt høj. Alle instrumenter står knivskarpt hver for sig, og på en og samme tid optræder det hele som en perfekt symbiose, der hænger sammen som perler på en snor.
"Sjældent oplever jeg så meget dybde og mange lag i musikken – den fremstår langtidsholdbar og mere bæredygtig end for eksempel både vind- og solenergi."
De instrumentale præstationer er helt og aldeles uovertrufne og balancerer sig helt perfekt mellem det, at alle er vildt dygtige teknisk på deres instrumenter og nogle utroligt smagfulde valg. João Donato har skrevet karrierens bedste sange til pladen og synger helt sublimt med sin afdæmpede og rolige stemme, hvor der både befinder sig en sødme og en stor smerte på en og samme tid. Kæmpe 13-tal.
Hvordan plejer du din samling?
Jeg plejer min samling ved at have den organiseret efter genrer, og så har jeg registreret den på den internetbaserede pladebørs Discogs. Udover det har jeg – sikkert i manges øjne – et noget analt forhold til min pladebeskyttelse. Når jeg får en ny plade, plejer jeg at køre den igennem min pladerenser. Den er faktisk bare en helt simpel og manuel Knosti-pladerenser, som man kører med håndkraft. Hvis det er nogle af de helt tunge og sjældne plader, der skal renses, tager jeg dem med ud på DR og får dem vasket i deres højteknologiske ClearAudio Smart Matrix Silent. Når den er tør, ryger pladen i et nyt anti-static inner sleeve, hvor det originale inner sleeve så bliver gemt indeni pladecoveret. Rundt om pladecoveret har jeg et meget tyndt gennemsigtigt sleeve med en åbne-/lukke-funktion, som i praksis medfører, at man aldrig er i kontakt med coveret. Til sidst har jeg et tykt sleeve, hvori jeg placerer pladen med det nye anti-static inner sleeve og pladecoveret ned i sammen med et stykke hårdt karton bagest, så pladen ikke bukker. Jeg medgiver, at det jo næsten lyder som opskriften på en ret, som man godt kan blive lidt småsulten af.
Hvorfor er lyden af vinyl den bedste for dig?
Lyden på vinyl er naturligvis en af årsagerne til, at jeg elsker at høre dem. Jeg er vild med den her sagnomspundne varme lyd, man så tit taler om. Men det er lige så meget ritualet i at finde dem og det at sætte dem på pladespilleren, jeg godt kan lide. Det hele må gerne være en lille smule besværligt.
"At der måske går flere år, fra du har udset dig en plade, til du har sparet sammen og er rejst om på den anden side af jorden for at finde den. Det er der noget meget smukt over."
Og jeg har ofte følelsen, selv om det er vildt besværligt, at det er det mindste, jeg kan gøre for kunstneren, der med al sandsynlighed har lagt både krop og sjæl i, at den lyder lige præcis, som den gør. Det gør også, at du har lyst til at iscenesætte gennemlytningen af en plade i langt højere grad. Så første gang du hører den plade, som du har været på jagt efter i fire år, så skal dine tre bedste pladevenner sidde i din stue, der skal være fyldt vin op i glassene, de må også gerne være velfriserede, og vinduerne pudset. Hvis du med andre ord bare gør en lille smule ud af det, så kan du hurtigt få lytteoplevelsen til at løfte sig en hel del.
