Kunst & Kultur

Vi bliver konstant inspireret af alle former for kunst og kultur, fra malerier, digte og musik til litteratur, dans og arkitektur. Vi nærer kultur, fordi kultur har en essentiel rolle i at stille spørgsmål til det eksisterende og i at vække følelser. Det er gennem kultur, at vi alle bliver forbundet.

Hos Mads Nørgaard er vi stolte af vores lange tradition for at give talentfulde, aktivistiske, insisterende og holdningsdrevne kunstnere en platform i vores butikker.

Udvalgte projekter

WE'RE MAGIC, WE'RE REAL

I 2021 udstillede vi kunstværkerne We're Magic, We're Real af kunstner Jeanette Ehlers. Kunstværkerne adresserer Danmarks deltagelse i den transatlantiske slavehandel og de historiske grusomheder, som sorte mennesker er blevet udsat for. Kunstværkerne minder os også om, at verden er i fare, og at vi har brug for andre visioner for fremtiden.

 

Hyldest til Andre Cadere

I 2014 begyndte vi på grafisk designer Claus Dues initiativ Kunst og striber-serien. Den første var en hyldest til den afdøde fransk-polske kunstner André Cadere, som var kendt for sine diskrete performances, hvor han bar en lang, stribet træpind med sig i sin hverdag i Paris i 1960’erne. Den danske performancekunstner Lilibeth Cuenca genopførte Caderes værk, kunstneren FOS lavede pinden, og det skete alt sammen i og omkring butikken i København.

PLEASE BE HERE NOW

I 2015 var vi vært for kunstner Nana-Francisca Schottländer og hendes performancekunstværk PLEASE BE HERE NOW, som består af udstillede, synliggjorte beboelser eller boliger på udvalgte steder og i udvalgte rum.

Hun tilbragte 72 timer i vores vindue på Strøget, mens hun sov, spiste, drak, vaskede sig, læste og tænkte, helt synligt. Performancen undersøger temaer om menneskelig eksistens.

 

You'll never swim alone

I 2021 samarbejdede vi med den schweiziske kunstner Pipilotti Rist og Louisiana Museum of Modern Art i forbindelse med hendes udstilling Open my Glade. 

Vand og kroppe er centrale motiver for Pipilotti Rist, hvis kunstværker tager os med ud at svømme.

Sammen designede vi en unisex badetøjskollektion, You will never swim alone, med print fra Pipilotti Rist' kunstværker. Kollektionen blev lavet af 78% genanvendt polyester og 22% lycra fra genanvendte fiskenet og var dekoreret med en række gamle plastikfund fra stranden, deraf titlen: You'll Never Swim Alone.

Susanne Ussing

I 1970’erne og 1980’erne arbejdede Mads' far, Jørgen, tæt sammen med den nu afdøde kunstner og arkitekt Susanne Ussing (1940-1998). Mens hun arbejdede i felterne ungdom og kvinders frigørelse, skabte Ussing en række legendariske udstillinger i butikken på Strøget, som kulminerede i tre forskellige Frihedsstatuer, som blev installeret på selve Strøget. Kun en har overlevet og er nu permanent installeret udenfor Brandts Klædefabrik i Odense.

Ussings arbejde er inkluderet i adskillige museers samlinger i Danmark og Tyskland, og hun blev hædret med en stor retrospektiv soloudstilling på Statens Museum for Kunst i 2017.

 

CHART & Rose Eken

Siden CHARTs begyndelse i 2013 har vi været en stolt partner til dette årlige, non-profit kunstevent, der samler hele den nordiske kunstscene på Charlottenborg i København. I 2023 gik vi sammen med den danske kunstner Rose Eken (f. 1976) om en række produkter i anledning af CHART. Samarbejdet bestod i specialdesignede Rose Eken t-shirt til alle CHART medarbejdere, silketørklæder og en #101 Rose Eken edition. Under lanceringen udstillede Rose Eken sine fantastiske bronzeskulpturer i Nørgaard paa Strøgets vindue.

Læs mere her 

Og andre …

Vi har nydt at arbejde sammen med mange kunstnere gennem årene. Den store disk i vores Aarhus-butik er lavet af den danske kunstner FOS, som også har lavet en mindre version i bagenden af vores København-butik på Strøget. Vi har lavet mindre og mere stedspecifikke samarbejder med kunstnere som for eksempel Tal R, John Kørner, Ursula Reuter Christiansen og mange andre.

 

Culture Friday

Mads Nørgaard tager Black Friday tilbage som en aktivist imod salgshysteriet. Fra 2017 til 2021 lukkede vi vores netbutik for at starte en samtale om vores rolle som tøjproducenter.

I 2022 genåbnede vi netbutikken på Black Friday, men under banneret Kulturfredag. I stedet for tilbud på tøj tilbød vi gratis kulturelle oplevelser på museer og i biografer på tværs af Danmark sammen med hver handel. Culture Friday vil vende tilbage i de kommende år med et øget tilbud af kulturelle oplevelser tværs over af Danmark og Norden.