Collaborations Events

Mads Nørgaard – Copenhagen præsenterer samarbejde med Montana Furniture under 3 Days of Design

Mode møder møbeldesign i tidløse striber.

Om Montana Furniture
Det familieejede Montana Furniture har siden 1982 leveret personlig opbevaring til familier på tværs af generationer. Det danske high-end møbelbrand blev etableret af Peter J. Lassen, som også skabte det modulære Montana System. Montanas funktionelle og fleksible system kommer i 41 poetiske og komplekse farver.
Alle Montana moduler er designet, udviklet og produceret i Danmark. Hver dag, i den lille by Haarby på Fyn, arbejder mere end 140 fagfolk hårdt for at opretholde de højeste standarder for produktion, lakering og montering.

Samarbejdet forener Montana Furniture med Mads Nørgaard – Copenhagens karakteristiske striber og hylder essensen af skandinavisk kvalitet – funktionalitet og tidløst design – med en fælles passion for farver.

Kernen i samarbejdet er Mads Nørgaard – Copenhagens signaturstribede tekstil, inkorporeret i de rige toner af Ruby og Balsamic, to markante farver fra Montanas palette af 41 nuancer. Tekstilet pryder elegant panelerne på det ikoniske Montana Free reolsystem og tilfører funktionelle opbevarings- og udstillingsløsninger med en stor portion personlighed. Desuden forfiner tekstilet polstringen af den velkendte Kevi kontorstol hvor den nye stribede farvekombination løfter det klassiske møbel i et legende udtryk hvor der ikke er gået på kompromis med komfort.

 

 "Vi er begejstrede for at samarbejde med Montana Furniture om at bringe vores signaturstriber ind i møbeldesignets verden. Jeg er vokset op med Kevi kontorstolen, og mine forældre og jeg har altid beundret dens stil, funktionalitet og lange levetid. Vi er meget stolte over at se stolene bære vores striber..."
– Mads Nørgaard


CEO Joakim Lassen fra Montana Furniture tilføjer:
"Mads Nørgaard – Copenhagen x Montana Furniture samarbejdet er en fejring af skandinavisk designarv og tidløse møbler. Ved at kombinere vores møbelhåndværks ekspertise med Mads Nørgaards ikoniske tekstiler har vi skabt en kollektion, der inkarnerer moderne livsstil."


Samarbejdet danner ligeledes ramme for en mini-kollektion bestående af tre nye farvekombinationer i den ikoniske #101 t-shirt fra Nørgaard paa Strøget, en kortærmet t-shirt og en totebag. Farvesproget i mini-kollektionen tager direkte udgangspunkt i lanceringen af samarbejdets nye Montana Free reolsystemer og Kevi kontorstol – en fusion af striber og farver fra Montana Furnitures og Mads Nørgaard – Copenhagens univers.

 

Montana Furniture x Mads Nørgaard – Copenhagen samarbejdet kan opleves i forbindelse med 3 Days of Design, fra d. 12. Juni 2024, i Nørgaard paa Strøget, i Mads Nørgaard – Copenhagen i Aarhus og Berlin, online på madsnorgaard.dk her og i Montana Furnitures butik og showroom – Skindergade 38 // Bredgade 24.

1 af 1
Kevi kontorstol
Kevi kontorstol
Montana Free reolsystem
Montana Free reolsystem
Kevi kontorstol
Kevi kontorstol
Montana Free reolsystem
Montana Free reolsystem