Guides Interviews

Kom med Martin Kongstad en dag rundt i København

Yndlingssteder, minder og personlige anekdoter. Forfatter og madanmelder Martin Kongstad deler sit København. Læs med her.

Om Martin Kongstad

Født 1963. Skribent og resturantanmelder på Weekendavisen og forfatter til en række bøger. Han står desuden bag den populære podcast om mad og mennesker: 'Bearnaise er Dyrenes Konge’.

Jeg skriver madanmeldelser på Den Franske Café ved Sortedam Dossering og elsker både deres service og at følge med i kastanjetræerne langs søen.

Når personalet ser mig stille cyklen, begynder de at lave min kaffe.

 

Folk på min alder taler meget om faldstammer og laktose-intolerans, og jeg er ikke stærk i de emner. Heldigvis kender jeg mange yngre personer, og det kan jeg takke Frederik Bille Brahe for, for dem har jeg mødt på hans steder. Som her på Apollo Bar på Charlottenborg.

 

Jeg finder gerne et hjørne og begynder derfra.

 

Kongens Have er en del af mit liv.

De forsigtige sidder på bænkene langs muren i utidssvarende tøj. I Rosenhaven er de gammelfine, som udtaler Bredgade brægade. Plænerne omkring Herkulespavillonen er fulde af studenterløjer. Ved den nordlige udgang er de bevidst utilpassede unge, som insisterer på, at punk stadig er oprørsk. Og inde i midten finder man folk fra kontorerne med svedpletter under armene.

 

Jeg har set København blomstre og forandre sig. Jeg længes ikke tilbage, men jeg elsker de gamle monumenter.

‘Rigtige’ københavnere kan finde de hemmelige smutveje i indre by; Kringlegangen, Skt. Annæ Passage og Klostergangen og de tilbageværende pissoirer, som dette ved Nikolaj Plads lige bag ved Strøget, ikke langt fra Kongens Nytorv.

 

En af dem, der får indre Nørrebro til at hænge godt sammen, er Ali fra Natbutikken.
Hvis han har tid, tager han gerne en lille snak om hvad som helst, og jeg går altid glad derfra.

 


København er min yndlingsby!

– Martin Kongstad



Martin er iført vores nye efterårskollektion – lag på lag til det skiftende danske vejr.