News

The Favorite Journal - Mads

The Favorite Journal - Mads

Denne måned introducerer vi den sidste The Favorite Journal med Mads Nørgaard iført sin yndlingsstrik - 'Klemens' strikken i marineblå. Mads tager os med til sit yndlingssted i byen, kunsthallen Den Frie Udstillingsbygning. 

Mads grundlagde Mads Nørgaard - Copenhagen i 1986, der startede som et herretøjsmærke med butik ved siden af sin fars, Nørgaard Paa Strøget. Siden da har mærket udviklet sig til at være et tøjmærke til alle køn og aldre. 

Mads elsker kultur og historie og har altid fundet inspiration på tværs af det kunstneriske spektrum og inviteret kunst, musik og litteratur indenfor i sit modehus. 

Find 'Klemens' HER.

 

Hvad er dit forhold til Den Frie Udstillingsbygning?

For mig er Den Frie et af de mest ikoniske udstillingssteder i byen. Bygningen er tegnet af J.F. Willumsen og opført i 1898, i forlængelse af den store frigørelsesbevægelse i kunsten, som bl.a. resulterede i Salon des Refusées & Impressionisterne i Paris og den enestående Secession i Wien. Sidst blev Den Frie sat i stand for nogle år siden, og hele kælderen blev etableret med café, bibliotek og udstillingssted.

Og niveauet her er altid højt, hvad enten udstillingerne er historiske eller samtidige, om der uddeles legater, vises design eller det er CHART, der er på besøg.

 

 

Hvad er historien med 'Klemens' strikken og hvorfor er den en af dine favoritter?

Jeg er vild med mit arbejde og elsker mode og hvordan vaner og lyster ændrer sig over tid – men jeg synes også, at det indimellem går lidt for hurtigt. Derfor arbejder vi altid med ’drivankre’ i vores kollektioner, nogle temaer og modeller, der holder os på sporet og tvinger hastigheden lidt ned – fx striber og arbejdstøj.

Klemens er et af de kæreste af disse ankre – jeg har gået i sømandsstrik siden jeg var dreng, og er stolt af vores version: I ren uld, og med en helt nutidigt og opdateret pasform.