MADS NØRGAARD – KØBENHAVN VINDER ‘ÅRETS BRAND’ TIL ELLE STYLLE AWARDS 2015.
Vi er yderst stolte og beærede over at annoncere, at Mads Nørgaard – København vandt prisen 'Årets Brand' ved det årlige ELLE Style Awards i går aftes. ELLE Style Award er det største prisuddelingsshow for mode i Danmark og vi kunne ikke være gladere over, at den prominente jury valgte Mads Nørgaard – København som vinder.
Kategorien fokuserer på et modebrand, der har et klart genkendeligt brandunivers, et kontinuerligt godt udvalg af produkter, der er tilgængeligt via mindst en butik i Danmark – og har kommerciel succes samt plus på bundlinjen.
ELLE.DK skrev; “Med købet af sin farts kultbutik Nørgaard Paa Strøget, et comeback i den københavnske showkalender, kunstneriske samarbejder, seje kampagner og ikke mindst de ikoniske striber, har mads Nørgaard skabt et sejt undergrundsudtryk omkring hans brand. Hans sympatiske og afslappede tilgang til mode sikrer, at du altid er i øjenhøjde med ham.”
De andre nominerede i kategorien var Julie Fagerholt Heartmade og Nué Group.
Awardshowet bliver vist på kanal 4 den 7. maj 2015 kl. 20.00. Du kan læse alt om det og se billeder fra prisuddelingen på ELLE.dk.