Events News

Mads Nørgaard omdøber Black Friday til Culture Friday

Fredag d. 25. november indtager det internationale forbrugsfænomen Black Friday hele Danmark og flere forhandlere sætter priserne i bund. Det sker ikke hos Mads Nørgaard. I stedet for prisnedsættelser kan alle, der shopper online hos Mads Nørgaard – Copenhagen, få en gratis kulturoplevelse med i købet.
Mads Nørgaard omdøber Black Friday til Culture Friday

Fredag d. 25. november indtager det internationale forbrugsfænomen Black Friday hele Danmark og flere forhandlere sætter priserne i bund. Det sker ikke hos Mads Nørgaard. I stedet for prisnedsættelser kan alle, der shopper online hos Mads Nørgaard – Copenhagen, få en gratis kulturoplevelse med i købet.

Kultur er det nye sort. Hos Mads Nørgaard omdøbes Black Friday til Culture Friday med en opfordring til at opleve og støtte det lokale kulturliv. D. 25. november fra kl. 00.00 og 24 timer frem kan du i Mads Nørgaards webshop vælge at få et gratis gavekort til fem udvalgte kulturinstitutioner med i dit køb. Gavekortet gælder til enten Louisiana i Humlebæk, Grand Teatret i København, Kunsten i Aalborg, Øst for Paradis i Aarhus eller Vejen Kunstmuseum. Ambitionen er at fortsætte Culture Friday de næste mange år med nye udvalg af oplevelser, der dækker bredt landet over – fra udstillinger, film, talks til koncerter. 

Mode, kunst og kultur
De sidste fem år har Mads Nørgaards webshop været lukket under Black Friday. Som et aktivistisk symbol valgte virksomheden at holde status i webshoppen for at tage afstand fra udsalgshypen. I år holdes webshoppen åbent, dog med et andet fokus end de fleste andre forhandlere.

Vi har arbejdet med mode i over 40 år og ser det som vores ansvar at forsøge at løfte branchen til et bedre sted med mere omtanke. Derfor valgte vi at lukke vores webshop på Black Friday i håb om at diskutere vores rolle og adfærd som tøjproducenter. Fra i dag ønsker vi at gøre en forskel på en anden måde. Vi sætter fokus på kunst og kultur og håber, at endnu flere vil bruge byen og engagere sig i de fantastiske, lokale kulturtilbud, vi omgiver os med,” siger Mads Nørgaard.

Med Culture Friday fortsætter Mads Nørgaard modehusets tradition for at fremme kunst og kultur. Igennem årene har Mads Nørgaard samarbejdet med unge talenter og etablerede navne som danske Jeanette Ehlers, schweiziske Pipilotti Rist og danske Nana-Francisca Schottländer. Sidstnævnte flyttede ind i Nørgaard paa Strøgets vindue i tre døgn som del af et performanceværk. I 2023 ser huset frem mod endnu flere kunstneriske samarbejder til lancering af nye kollektioner og markering af mærkedage.

Culture Friday på madsnorgaard.dk gælder fredag kl. 00.00 og 24 timer frem. Gavekortene dækker en billet til den valgte kulturinstitution og gælder i mindst ét år. Billetten sendes direkte til kundernes email efter køb.