Collaborations Events

Artikel København x Mads Nørgaard – Copenhagen

Artikel København x Mads Nørgaard – Copenhagen

Mads Nørgaard og Artikel København lancerer minikollektion produceret direkte i København.

Som en del af lanceringen rykker Artikel København’s systue ind i det velkendte vindue i butikken Nørgaard på Strøget i de kommende to uger fra d. 25. april til 8. maj.

Jakkerne vil blive produceret i vinduet, med direkte udsyn fra Strøget.

 Artikel København er et prisvindende tøjmærke støttet af Statens Kunstfond. I 2020 vandt Artikel Salling prisen for Danmarks mest bæredygtige tøjmærke og de er bemærket for deres lokale produktionsmetoder. Familievirksomheden ligger i hjertet af Frederiksberg på Gammel Kongevej 37, hvor butik og produktion ligger i forbindelse med hinanden. Her bliver hele deres sortiment produceret for hånd, stykke for stykke.

Samarbejdet stammer fra et fælles værdigrundlag og fælles interesse for det lokalt producerede.

 “Jeg har længe været fan af Artikels enkle design, og samtidig imponeret over at de producerer lokalt i København. Vi producerer selv vores #101-t-shirt i Danmark, og har lige lanceret en kollektion af tungere fladstrik, også producere i Danmark – derfor føles det oplagt at invitere Artikel indenfor i vores vindue, hvor der så vil blive syet og tilrettet jakker de næste to uger.

Som noget enestående vil Artikel også producere jakker i det stribede tekstil i ren uld vi har udviklet i samarbejde med Kvadrat.

Vi har ofte både kunst, koncerter og tøj i vores smukke vindue, så vidt jer erindrer er det første gang der finder reel produktion sted i vinduet – og vi glæder os! - Mads Nørgaard

“Mads Nørgaard repræsenterer for os noget ikonisk med fokus på en klassisk tilgang til tøj, og vi deler mange værdier, derfor synes vi at et samarbejde med en hyldest til det lokalproducerede var oplagt. Mads Nørgaard producerer selv sine 101 trøjer i Danmark som over tid også er blevet til et ikonisk stykke tøj. Vi er også inspireret af det generationsskifte der er sket i lokalet på Strøget, hvor Mads nu er der tredje led til at sælge tøj i butikken. Vi er selv et familiefirma, og drømmer selvfølgelig om at kunne føre Artikel videre. Det er noget meget smukt at lade ting udvikles med nye generationer og kampagnen er således en hyldest til familiære relationer”.

- Malthe Risager, Artikel København

Med Mads Nørgaard + Artikel København kollektionen har Nørgaard fortolket på Artikel’s klassiske work wear jakke i to forskellige udgaver. Den ene jakke bliver lavet i Mads Nørgaard’s klassiske striber i hans specialudviklede uldkvalitet fra Kvadrat.  Jakke nummer to er produceret i en grøn kraftig engelsk twill, med Nørgaard’s orange signalfarve i jakkens indre kantbånd. Jakkerne er tilgængelige fra den 25. april, online på madsnorgaard.dk og hos Nørgaard på Strøget.

 

Oplev Artikel København x Mads Nørgaard – Copenhagen kollektionen her.