Kristian Nyholm
33 år gammel, bor i København. Selvstændig kunstmanager for Coco O, Kwamie Liv, Vinnie Who, Thomas Blachman, Cityboius, Mont Jake og Laid Back.
Om mig
Jeg arbejder som selvstændig kunstmanager og repræsenterer en udvalgt gruppe af talentfulde mennesker, primært i musikbranchen. Jeg har arbejdet i branchen de sidste 10 år, hvor jeg har arbejdet for forskellige pladeselskaber som label manager. På en mikroskala startede det hele naturligt, da nogle af mine venner begyndte at komme frem i rampelyset. Jeg tog mig af alt det praktiske og sørgede for at få tingene til at ske. Hen ad vejen fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne være professionel inden for det jeg allerede lavede for sjov.
På en makroskala antager jeg, at jeg er en underbevidst form af mine to bedstefædre; den ene var advokat og den anden var maler og keramiker. Som manager skal jeg håndtere begge verdener. Den kreative proces bag artisterne samt selve forretningen og hvordan man realiserer projekter.
Om rutiner
Jeg har kun få daglige rutiner, der siden er blevet til ritualer. Hver morgen starter med lidt alene tid, en solid morgenmad og nyheder i radioen. Efter at jeg er kommet ind på kontoret og imellem de mange telefonopkald, mails og møder, forsøger jeg altid at finde tid til at komme ud af kontoret for at spise frokost. Ikke nødvendigvis i forhold til arbejde, men for at få en pause i løbet af dagen. Efter arbejder falder jeg ofte ned med en løbetur.
Disse små ritualer giver mig den nødvendige energi, jeg skal bruge for at overkomme alt, der bliver kastet mod mig. Når man arbejder med kreative mennesker, ved man aldrig hvilke situationer der opstår. Ved at have nogle ikke-arbejdsrelaterede punkter i løbet af dagen har jeg mulighed for faktisk at gøre mit arbejde bedre.
Om forskellen mellem arbejde og leg
Gennem årene har jeg lært, at der skal være en ret solid linje mellem arbejde og fritid. Der er altid en mail man kan svare på, et opkald der skal gøres eller et potentielt marked der skal udforskes. Men hvis man ikke afbryder forbindelsen og tager tid til at styre sig selv, bliver denne forretning til et umuligt job. Jeg når aldrig en tilstand af at være helt færdig med arbejdet alligevel; et faktum, som det har været vigtigt for mig at acceptere.
Om at gå solo
For et par år siden forlod jeg mit job som label manager for at gå solo. Når man starter en virksomhed op alene, efterlader man komforten ved at have kollegaer og privilegiet af ikke at skulle bekymre sig om økonomi. Men at blive selvstændig har givet mig muligheden for at kortlægge min egen retning, lave mine egne regler, dyrke mine egne ideer og arbejde sammen med et udvalg af kunstnere, jeg virkelig beundrer. Ændringer åbner altid flere døre end de lukker.
Om arbejdsredskaber
Jeg stoler ubetinget på min intuition. Mit indvendige kompas er mit vigtigste redskab og det er også hovedårsagen til, at jeg har klaret den i denne industri. Kombineret med hårdt arbejde, troværdighed og selvfølgelig en personlig tilgang til tingene. Jeg har også været både klog og heldig nok til at omslutte mig med talentfulde mennesker igennem årene.
Min grad af succes afhænger af min evne til at forstå kunstnere og hjælpe med at styrke og kommunikere deres visioner. Selv dem med storhedsvanvid. Jeg vil hellere gå ud på en lem og udnytte galskaben end at spille det sikkert. Om noget, indikerer galskab passion og dét er essentielt ilden der brænder i mig, såvel som de kunstnere jeg arbejder med.
Om friske perspektiver
Jeg rejser ofte til Los Angeles. Byen LA repræsenterer alt, hvad København ikke er. Den konstante opportunisme og uendelige jagt på herlighed er en stor inspiration. Det er det eneste sted i verden, hvor folk kommer op til dig ved et trafiklys for at give dig et visitkort. Mine besøg i LA hjælper mig med at blive på toppen og holde et friskt perspektiv, og jeg tror, at det er nødvendigt at skifte miljø nogle gange. At føle sig på toppen i København er en ting, men Los Angeles er et helt andet spil! Jeg håber at besøge LA mere i fremtiden.
På min første tur til LA for mange år siden – helt alene, læste jeg en bog under Hollywood-skiltet i The Hills om den sene store impresario, Jerry Weintraub. Han opfandt dybest set management branchen og repræsenterede Bob Dylan, Elvis og Sinatra. Han er den oldschool, større end livet, type. Et jødisk barn der kom fra ingenting og banede sig vej til showbiz på sin helt egen måde. Han er en af de industrifolk jeg virkelig beundrer og tager noter af, fordi han også flyttede sin karriere ind i film- og tv-industrien – og han tog underholdning til et helt nyt niveau. Sådan en kliché – men det var samtidig det jeg havde brug for, for at bevæge mig frem på det tidspunkt, og præsenterede det, jeg mente var den næste store ting.
Om fremtiden
2017 er det første år, hvor alle de kunstnere jeg arbejder med, søger at frigive nyt materiale. Så jeg tror, at mit hovedmål er at få det til at ske, gøre dem succesfulde og stadig få tid til en løbetur efter arbejde.
Om fortiden
Hvis jeg kan se tilbage på min karriere med en følelse af anstændighed og med en viden om at jeg har skabt en retfærdig og troværdig virksomhed, vil jeg være stolt og glad. Mit daglige mål er at hjælpe med at realisere projekter der bidrager med noget ægte, nyt og anderledes i en verden af fusk og marketingdrevet nonsens.
