ROSKILDE, ER DU KLAR?!

DET KREATIVE AGENTUR 'SELIGEMIG' VINDER TRE SØLVCIRKLER FOR MADS NØRGAARDS ROSKILDE FESTIVAL REKLAME OG PLAKAT 2014 VED CREATIVE CIRCLE AWARDS.

Plakaten der er designet af SELIGEMIG blev oprindeligt lavet for at promovere Mads Nørgaards butik på Roskilde Festival 2014, og er nu gået hen og har vundet flere priser, inklusiv Creative Circle Award, der blev afholdt i fredags i København. Plakaten er inspireret af formen og farven på den ikoniske hovedscene, Orange Scene, på Roskilde Festival.

Silver Circle-prisen gives til et arbejde, der imponerer og demonstrerer mod og beslutsomhed til at sætte nye standarder.  Plakaten modtog silver circle i kategorierne; art direction, printed advertising og poster advertising.

Stort tillykke til kreativ direktør Simon Engstrøm, art director Jonas Quist og copywriter Daniel Norit, vi er stolte af at arbejde sammen med jer og ser frem til fremtidige projekter!