Det overvældende håndværk

Den danske roman- og manuskriptforfatter Morten Pape er aktuel med sin anden roman, den anmelderroste 'Guds Bedste Børn'. Morten er født og opvokset på Amager og begge hans romaner tager udgangspunkt i opvæksten i Urbanplanen. Vi var med da Morten, iført vores nye dunjakke, besøgte et af de steder der inspirerer ham i den til tider barske skriveproces - Thorvaldsens Museum - en kold efterårsdag.


Beskriv hvordan du arbejder og hvor du finder inspiration til dit arbejde.


Jeg har ingen romantiske eller særlig højtflyvende tanker om det jeg laver, og derfor betragter jeg også mit forfattervirke som et regulært arbejde med stort a. Det vil sige at jeg følger helt normale og stringente arbejdsrutiner, hvor jeg forlader lejligheden hver morgen, møder ind på kontoret senest klokken 9.00 og så skriver jeg i syv-otte timer og tager hjem til lejligheden igen. De fleste forfattere vil nok sige det samme, for de ved hvor vigtigt det er at skabe helt borgelige rammer og rutiner omkring ens arbejdsproces. Jo bedre og klarere rutiner man har sat sig selv, jo mindre tilbøjelig er angsten og skriveblokaderne til at melde deres uanmeldte og ubehagelige ankomster. Men ind i mellem har man naturligvis dage, hvor tingene ikke kører, og så er det vigtigste ikke at falde i selvmedlidenhedens suppedas, men straks gøre noget for at rette op på mishaget. Noget af det bedste man kan gøre i den henseende er at søge inspiration. I mit tilfælde handler det meget om at læse andres værker eller lure tricks af fra andres film. Både de klassiske mestre og de provokerende og banebrydende af slagsen. Jeg holder også meget af at gå lange ture med musik i ørene uden egentlige destinationer og mål andet end at lufte hovedet lidt. Og som en moderne forfatter med tusindvis af potentielle distraktioner i skikkelse af digitale dimser eller indtryk fra alverdens brændpunkter er det nogle gange ærefrygtindgydende og inspirerende at besøge eksempelvis Thorvaldsens Museum og opleve hvilken umage og dedikation der lå for dagen hos datidens kunstnere. Deres kompromisløse sans for detaljer, det overvældende håndværk, den tid og tålmodighed man må have haft for at fuldføre værket. Når man eksempelvis hører lidt om metoden bag kobberstikmalerier og kigger grundigt efter, så kan man ikke andet end at beundre det og ikke mindst straks få lyst til at annullere sin egen smålige samvittighed over at man ikke altid gør sig umage nok.


Beskriv din garderobe og hvad du går efter når du køber tøj.

Den er meget sort og grå. Det er ikke noget statement, det er nok bare en ubevidst præference. Jeg er vokset op i et udsat boligområde på Amager og er barn af 90'er og 00'er hiphop, så jeg går nok i lidt mere løstsiddende og baggy tøj end de fleste af mine forfatterkolleger. Leonora Christina Skov sagde en gang til mig under et arrangement, at jeg lignede lidt en rapper, og det var et stort kompliment for mig. Jeg er dog heller ikke for fin til at tage en skjorte på eller en pæn frakke i ny og næ. Det synes jeg måske også godt kan være lidt på tide, nu hvor jeg har rundet de 30 år. Derudover er jeg sindssyg begejstret for at 90'er moden er vendt tilbage, for det betyder at jeg nu har legitim ret til at klæde mig i alt det tøj, som vi ikke havde råd til da jeg var barn. Så i disse dage tager jeg lidt en tøjmæssig hævn over min barndom. Men jeg kommer aldrig til at gå i Buffalos igen, bare rolig.


Vores nye dunjakke er lavet af genanvendt polyester og RDS-certificeret dun og fjer. Responsible Down Standard sikrer dyrenes velfærd og er en del af Textile Exchange, en non-profit organisation der arbejder for bæredygtighed i tekstilindustrien. Shop jakken HER