Britiske Graham Addinall er moderedaktør på det danske herremagasin Dossier og har en imponerende samling af hawaiiskjorter. Vi mødte ham i hans lejlighed på Vesterbro til en snak om farver og mønstrede skjorter.
'Jeg arbejder som moderedaktør på herremagasinet Dossier og laver desuden freelance stylistopgaver. Min karriere er lidt som patchwork, så jeg laver også lidt konsultentarbejde for designvirksomheder, og oversættelser og tekster til danske modehuse. Sidst, men ikke mindst underviser jeg også i design i Barcelona i ny og næ. Ingen dage er ens.'


'Jeg er oprindeligt uddannet psykolog, men fik tilbudt et job som assistent i designafdelingen hos Paul Smith i England. Det var da virksomheden stadig var lille, og jeg klikkede med chefen og designeren. Jeg rykkede langsomt opad og endte med at være ansvarlig for Paul Smith's hovedkollektioner. Jeg var der i 18 år før jeg flyttede til København.'
