Hvad er den bedste linje du nogensinde har skrevet?
På mit album har jeg mange tekststykker, jeg er rigtig glad for. Men hvis jeg skal vælge én, kunne det være en sætning fra nummeret ’falder’.
”Natten viser jeg ka’ ik’ bestemme, mørke og lys vil finde vej herhen, jeg venter på det bliver dag igen.”
I sætningen bruger jeg natten som billede på en følelse, usikkerhed, jeg ikke kan lide at opleve, men også som billede på noget uundgåeligt, jeg lige så godt kan acceptere og gennemleve i stedet for at kæmpe imod. Dag og nat bruger jeg som billede på noget godt og dårligt, men de skal også forstås som neutrale. Vi har en oplevelse af, at vi ved, hvornår tingene arbejder i vores retning, og hvornår de ikke gør. Men med tid kan vi nogle gange se, at det forholdt sig helt omvendt af, hvad vi troede. For mig betyder sætningen med andre ord, at jeg prøver at acceptere tingenes tilstand med en åbenhed for, at jeg ikke ved, hvad den er, men med håbet om, at det bliver godt. Min sangskrivning kan begynde med at være én sætning, jeg har i hovedet, som jeg synes lyder sjov, eller som har en rytme i sig, som jeg synes er fed at synge. Men ofte handler mine sange om følelser, jeg har, eller om andres følelser, som har gjort indtryk på mig. Og nuancerne i de følelser. Der er meget få af mine sange, som kun er glade eller kun er sørgelige. Jeg prøver at få de nuancer med. Med stor kærlighed kommer stor frygt for at miste. Med smerte kan komme motivation. Motivation kan være efterfulgt at tvivl. Tvivl kan blive til handlekraft ...
Hvilken detalje i en af dine kompositioner er du mest stolt af?
Det er mange detaljer, jeg elsker, som nok bliver lidt navlepillende at tale om. Og jeg har svært ved at vælge én detalje, men et eksempel på noget der kan gøre mig stolt i en komposition kan være at høre en akkordrundgang i et nummer, som bliver gentaget igen og igen, og så har vi måske tilføjet et kor, som får samme akkordrundgang til at lyde anderledes. Det kan også være at lave nogle radikale skift i toneart eller rytmik. Men hvis en simpel idé bliver ved med at fungere, selv om man hører det igen og igen, så bliver jeg virkelig stolt. Jeg synes, at omkvædet i ’samme ting ny sang’ er et eksempel på det. Der bliver brugt meget få toner, og der er mange gentagelser, men det bliver ikke kedeligt for mit øre.
Hvordan undgår du klicheer i dine tekster og i din musik?
Det ved jeg ikke, om jeg gør. Jeg synes, at utroligt mange ting er klicheer. Og jeg prøver på ikke lade mig selv begrænse af, hvad jeg har lavet af fortællinger om, hvad der er klichéer. Det er en ret bevidst samtale, jeg har med mig selv. Hvis historien er stærk nok, synes jeg, man må alt. Og hvis en sætning føles for slidt, prøver jeg at friske den op med noget, jeg synes er sjovt eller eftertænksomt. Nogle gange synes jeg, det tillader klicheen, og andre gange baner det vej for en ny tanke, der gør klicheen unødvendig. Jeg synes, et nummer som ’min?’ er fyldt med klicheer. I løbet af sangen kigger jeg op i himlen efter svar, jeg ringer ikke tilbage, jeg spørger, om du er min baby. Men jeg synes, sangen har en naivitet og en ærlighed, som gør det til en sød ting – hvor der er masser plads til klicheer.
